Mød mine heste

Jeg har to dansk varmblods heste, den ene er en vallak (Wiggo) fra 2004 og den anden en hoppe (Unica) fra 2012. De er heldigvis bedste venner og deler gerne vandbaljen.

Wiggo og Unica sommeren 2018.
Wiggo og Unica sommeren 2018.

Wiggo har jeg haft siden 2013, han er rød og dejlig som dagen er lang. Hans historie kort er, at han har været sat i ridning af flere omgange, men opgivet igen, hvor han så har stået stille i en længere periode. Da jeg køber ham i maj 2013, har han igen været foldbums i ca. et år, hvor han stort set kun har været redet, når potentielle købere var forbi, og dem var der vist ikke mange af. Jeg fik at vide at han havde tendens til gjordkrampe og et par gange havde løbet tværs gennem ridehuset og tabt rytteren. Jeg har aldrig oplevet den adfærd. Da jeg har haft Wiggo lidt tid, går vi også i stå rent ridemæssigt. Han har tendens til at stresse og min daværende ridestil gjorde ikke noget godt for hans krop, så vi kom ligesom ikke rigtig videre i dressuren. Derfor begyndte jeg at søge hjælp andre steder og fandt BBH – læs mere om det under “Lidt om mig”. I 2016 fik jeg taget røntgen af Wiggo’s overlinje og fik at vide at han har tætsiddende torntapper mellem ryghvirvel 15 og 16 – helt bagerst i saddellejet. Jeg får også at vide, at med fokus på løft af ryggen, kan han sagtens være ridehest – pyha det var dejligt, så er der håb endnu. Wiggo har mange små fysiske skavanker, som jeg gennem årene har forsøgt at få rettet op på. Han har bl.a. dårlige hove, som flækker og revner og i perioder har han haft forskellige sko og andre sygebeslag på, men ikke noget, der har en langtidsvirkning og i perioder er han ikke så stabil en ridehest som jeg kunne ønske mig. Derfor køber jeg i efteråret 2016 en ung hoppe – Unica. Wiggo har siden foråret 2017 igen været foldbums, da mit fokus nu lå på Unica og en islænder jeg havde i træning fra 2017-2019. Selv om Wiggo ikke har været i aktiv træning, så er han blevet foderet på en måde, der gerne skulle hjælpe hans krop af med de sidste skavanker og i denne periode er hans hove også blevet meget bedre og stærkere. Han har heller ikke haft mug siden efteråret 2018 og hans sarcroider er enten væk eller skrumpet rigtig meget ind og den sidste skrumper stadig – vi er på rette vej. Wiggo er i foråret 2019 sat i træning igen og det tegner godt, følg evt. med i Wiggos blog her på siden.

Unica køber jeg i efteråret 2016. Hun er tilredet og så småt i gang med uddannelsen til dressurhest. Hun er stor, mørkebrun – næsten sort med stor personlighed. Jeg synes hun er gudesmuk og har nogle helt fantastiske gangarter. Og så har hun en hel anden selvstændighed i modsætning til Wiggo – noget jeg kiggede efter, da jeg søgte efter en rideheste mere. Da jeg køber Unica har hun noget adfærd jeg gerne vil ændre på, det er både i almindelig håndtering og under træning/ridning. Her i 2019 er der stadig noget, for mig, uønsket adfærd hos Unica, som jeg bøvler med og det kan du læse meget mere om i Unicas blog her på siden. Meget har heldigvis også ændret sig og hun er groet godt og grundigt ind under huden på mig. Unica har haft og har tildels stadig, noget problematisk adfærd under ridning og for at udelukke smerte og lign. er hun bla. tjekket for mavesår og har fået foretaget en svaberprøve. Forskellige dyrlæger og behandlere har også kigget på hende og ingen har fundet noget, der kunne tyde på smerte eller andet, der kunne genere hende. Fra handelsundersøgelsen har jeg røntgen af hele overlinjen og heller ikke her er der noget at bemærke. Så jeg fortsætter træningen i troen på at vi nok skal nå mit mål om en dag at kunne starte dressurstævner.